Gode råd til gør-det-selv-projektet i lejligheden

Weekender og ferier – særligt den lange sommerferie – er oplagte anledninger for den såvel inkarnerede som endnu uafprøvede handyman til at give sig i kast med alt fra ophobede projekter til drømmeprojekter. Drømmene er ofte mange, men erfaringen er ikke altid stor. Det er naturligvis altid muligt at rådføre sig med en tømrer, inden man kaster sig ud i diverse projekter, men andre gange er alt, hvad man har brug for, et par gode råd. Derfor har vi samlet fem gode råd til dig, som måtte gå med tanker og ønsker om at få gang i gør-det-selv-projektet i lejligheden.

5 gode råd

Gør-det-selv-projekter kan spænde bredt. Det kan indebære alt fra en simpel omgang maling til en større og mere gennemgribende renovering. Uanset hvor stort et projekt du har i tankerne, får du her 5 gode råd:

  1. Kast dig aldrig ud i arbejde, der kræver autorisation. Dette er den vigtigste tommelfingerregel, da roderi med eksempelvis el-arbejde kan gå så grueligt galt og udgøre en stor sikkerhedsmæssig risiko.
  2. Køb kvalitetssikrede materialer – billigst er ikke altid bedst, og det er vigtigt, at de givne materialer er godkendt til de formål, de skal tjene. Et godt pejlemærke er at se efter CE-mærkede byggevarer.
  3. Brug tid på at udregne materialeforbruget – således undgår du at brænde inde med materialer, du ikke skal bruge.
  4. Søg tips og tricks hos fagfolk – det kan spare dig for meget besvær.
  5. Læs altid brugsanvisningen inden du giver dig i kast med motoriseret værktøj.

Derudover er det vigtigt, at finde glæden og begejstringen ved gør-det-selv-projekter frem; det er lysten, der skal drive værket! Lysten til at skabe og istandsætte. Ved at følge denne række af råd er du godt klædt på til at påbegynde spændende gør-det-selv-projekter i lejligheden – når du først er kommet i gang, kan du slet ikke lade være!

Glade kunder:

  • Quote"Jonas har hos os lavet vores skur, en terrasse, vort toiletbord/skab, nye døre i huset, samt et nyt hegn. Jonas har en fin sans for detaljer, og æstetik. Han byder gerne ind med sin meninger og udfodrer ens ideer til byggeprojektet, og kommer helt sikkert med alternativer hvis han ikke mener opgaven kan gøres godt nok i sin præsenterede form. Han tager ejerskab af opgaven og han har leveret meget fint håndværk hos os. Vi er selvsagt meget glade for hans arbejde."

    Venlig hilsen Jonas Gottschau
  • Quote"I forbindelse med renovering af mine vindues udskiftning og nyt gulv i følge af vandskade. Har tømrerfirmaet været yderst kompetente og hjælpsomme med kontakt til forsikring. Har desuden mødt til aftalt tid og overholdt den aftalte tidsplan. Det har endvidere været en fornøjelse at opleve, at de har ryddet op efter arbejdet. Kan derfor på det for på det varmeste anbefale Frederiksberg Tømreren."

    Venlig hilsen Åse lützen Holte
  • Quote"Vi har været meget tilfredse mht. samarbejdet med Jonas. Han var hos os i foråret og lavede en dejlig terrasse i vores have. Jonas arbejder effektivt, kommer til de aftalte tider og rydder pænt op efter sig selv. Absolut en tømrer vi gerne vil benytte igen."

    Venlig hilsen Admir Trakic
  • Quote"Vi har været tilfredse med service, pålidelighed og faglighed."

    Venlig hilsen Lars Roskam-Hemmingsen, Ejerforeningen Amicisvej 23